Lægers kragetæer koster menneskeliv
					Rigshospitalet stiller nu krav om, at lægerne skriver tydeligere. AF TORBEN BAGGE Lægers sjuskede, utydelige håndskrift koster danske patienter livet. »Det med skriften er et problem, vi nu må tage alvorligt. Der er ingen tvivl om, at det i nogle tilfælde kan være dødeligt for patienten, hvis lægen ikke skriver meget tydeligt. F.eks. er der noget medicin, som kun må gives en gang om ugen. Bruger lægen forkortelsen »ugl.« for ugentlig, kan det måske tydes som »dgl«, dvs. daglig, så patienten får alt for meget og måske en dødelig dosis af medicinen,« siger overlæge Beth Lilja Pedersen, Enhed for Patientsikkerhed, Hovedstadens Sygehusfællesskab. Overlægens nye afdeling, der skal forsøge at forhindre alvorlige lægefejl, indsamler for tiden dokumentation for, hvordan lægers »kragetæer« kan få alvorlige følger for patienterne. Erik Juhl, overlæge samme sted, går ind for, at lægerne på hospitalerne nu får påbud om at bruge blokbogstaver og forbud mod at bruge forkortelser, der kan misforstås og dermed være farlige for patienterne. Der bør således laves en officiel liste med forbudte forkortelser. Endnu har man ikke noget sikkert billede af, i hvilket omfang kragetæerne får alvorlige eller fatale følger, men Erik Juhl er ikke i tvivl: »Det er meget svært at dokumentere, men jeg er ikke i tvivl om, at det har forårsaget patienters død,« siger han. På en netop afholdt konference om patientsikkerhed viste overlægen et eksempel på, hvordan ordene »internationale enheder« let kunne mistolkes til »61 liter insulin« på grund af nærmest ulæselig håndskrift. På Finsencentret på Rigshospitalet vil man nu forbyde lægers »kragetæer« helt, efter at man har fundet en række kedelige eksempler på medicineringsfejl som følge af utydelig håndskrift.
					På Finsencentret på Rigshospitalet vil man nu forbyde lægers »kragetæer« helt, efter at man har fundet en række kedelige eksempler på medicineringsfejl som følge af utydelig håndskrift. Siden september 2001 har man her haft 125 indberetninger om fejl i forbindelse med medicinering. 52 sager handler om forkerte doser, og 14 patienter har fået et helt forkert lægemiddel. Ingen er dog døde i perioden på centret. »Vi kan se, at misforståelserne i mange tilfælde bunder i, at det er svært at læse, hvad der står på medicinskemaet (fra lægen, red.). Skriften kan være utydelig eller fyldt med forkortelser, som også øger risikoen for at læse noget andet, end afsenderen mente,« siger Jeanette Bech, centerchefsygeplejerske, Rigshospitalet, til »Dagens Medicin«. Nye undersøgelser viser, at fejl med medicinen er de hyppigst forekommende og de mest fatale. Næsten hvert femte dødsfald skyldes helt eller delvis féjlmedicinering. En undersøgelse foretaget på den medicinske afdeling på Akershus Sygehus i Norge, viser, at 18 procent af dødsfaldene skyldes medicinfejl. I alt 732 dødsfald gennem to år er blevet undersøgt, og 133 er i den periode døde på grund af forkert medicinering. Danske og norske sygehuse ligner meget hinanden, hvad arbejdsrutiner angår. Medicinske fejl kræver nu 98.000 dødsfald om året på amerikanske sygehuse, viser en anden undersøgelse.
				Patientklagenævnet, er ikke en hjælpe funktion for patienter, - det er en beskyttelses funktion for læger der er fulde af fejl, hvem kan huske at det har været let at få en erstatning igennem ? nej vel - for så hørte vi oftere om det, ikke ! Hvornår er der sidste blevet fyret en læge for fejl ? - Nej vel !
			www.bisidder.dk´s ophavsret . Rettighederne til www.bisidder.dk´s produkter og de data, der er at finde på Internetsiderne, tilfalder til hver en tid www.bisidder.dk og må ikke eftergøres uden skriftlig tilladelse fra www.bisidder.dk . Informationerne på www.bisidder.dk Internetsider kan frit benyttes til privat brug eller privat information og det er altid tilladt at linke til informationerne. Ønskes informationerne videreformidlet i form af et link, kan dette gøres med skriftlig tilladelse.